Det nordiske samarbejde i udvikling – uddannelse, integration og arbejdsmarked; visioner for fremtiden

Røða løgmans á toppfundi í Stokkhólmi á árliga Norðurlandaráðsfundinum.

Hr. Præsident, ærede kolleger, kære nordiske venner.

I nitten hundrede og seksti-ni portrætterer en dansk avis en relativt ukendt 42 årig svensker. Artiklens overskrift er ”Nordens Napoleon”. Artiklen bliver skrevet kort før hans magtovertagelse i partiet, og før han blev statsminister i Sverige. Journalisten på den danske avis så mange ligheder mellem den unge svenske politiker og Napoleon:

Den skandinaviske Napoleon deler samme begejstring. Samme styrke. Samme glæde. Samme eksplosive temperament og lidenskab.

I år er det 35 år siden, at folketaleren og meningsdanneren Olof Palme sad i den stol, De nu sidder i Hr. Præsident. Som præsident for Nordisk Råd.

Til trods for at jeg ikke er socialdemokrat, skal man ikke være bange for at give ros, hvor det er fortjent uanset hvilket politisk standpunkt, man personligt har, bør et samlet Norden være stolt af en mand som Olof Palme. På samme måde som Palme var opslugt af sine budskaber i det politiske liv, deler Færøerne hans lidenskab og begejstring, når det gælder den Nordiske region.

Blandt andet derfor er det vigtigt, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd følger med og udvikler sig i takt med de udfordringer, som fremtiden byder på.

Jeg konstaterer med stor glæde, at Rådets moderniseringsproces er kommet godt i gang. Vi er på rette vej.

Det er af stor betydning, at Rådets arbejde og initiativer kommer ud til hele Nordens borgere og samfund. Det har stor betydning for Færøerne. Og jeg vil meget gerne understrege betydningen af, at udviklingen af det nordiske samarbejde sker i tæt samarbejde med alle landene – store som små.

Færøerne nyder stor glæde af aktiv deltagelse i samarbejdet. Bland andet ser vi store muligheder i et styrket samarbejde omkring forskning og uddannelse, hvor Færøerne har en række spidskompetencer, som vi gerne deler med vore nordiske venner. Kompetenceudvikling og livslang læring bør, være nøgleord i fremtidens nordiske samarbejde.

Uddannelseskvalitet, nye læremetoder er konkrete udfordringer, som det nordiske samarbejde heldigvis tager alvorligt. Vi arbejder med nye alternative, tværfaglige og innovative indlæringsmodeller. Projektet “Norden viser vej” har inspireret vores undervisningsarbejde i folkeskolen. Det glæder mig, at arbejdet kommer til at fortsætte under det danske formandsskab i 2015.

Nordisk sprog og kultur indeholder kerneværdier, som vi skal værne om og udvikle. Selv om vi siger, at afstande bliver kortere, så er det en udfordring at samarbejde optimalt på uddannelsesområdet. For eksempel ønsker vi, at endnu flere nordiske borgere vil gøre brug af færøske uddannelsestilbud – og omvendt. Ny Nordisk Skole er et andet spændende emne. Her vil jeg foreslå, at man med fordel overvejer at bruge Færøerne som forskningsplatform indenfor uddannelsesområdet.

Den Nordiske arbejdsmarkedsmodel er værdifuld. Trygge arbejds- og ansættelsesforhold er stadigvæk vigtige elementer, som skal værnes og styrkes. Det er også af afgørende betydning, at vi har en kompetent og fleksibel arbejdsstyrke, som hurtigt kan tilpasse sig til nye og ændrede forudsætninger og forhold.

Det er klart, at den internationale konkurrence kommer til at kræve innovative løsninger samt nye produktionsmuligheder, hvis vi skal bevare vores konkurrenceposition. Svaret vil i høj grad ligge i kompetenceudvikling og uddannelse.

Et andet element ligger i mobiliteten – på godt og ondt. Vi nyder i dag godt af de gode muligheder der findes for fri bevægelighed i Norden. Men også her ligger udfordringer for det nordiske samarbejde.

Grænsehindringer står højt på den nordiske dagsorden. Som en forholdsvis lille økonomi med en begrænset arbejdsstyrke er det vigtigt, at færinger har gode muligheder for at flytte til og arbejde i de nordiske lande.

Vores arbejdskraft er både kvalificeret og mobil, og så er den også ret så efterspurgt. Derfor kan det ramme hårdt, når visse grænsehinder gør, at man ikke kan gøre brug af de muligheder, der ellers bør være så indlysende. En aktuel udfordring er godkendelse af uddannelser og kompetencer mellem landene. Vi skal finde løsninger.

Profeter er ikke altid agtet i sit fædreland. Sådan var det også med Olof Palme. Men det er ikke uden grund, at ”Nordens Napoleon” i verden blev symbolet for Norden. Han elskede striden og kampen. Han hentede sine sejre – og sine nederlag, altid ivrig i kamp.

Strider og kampe har præget samarbejde mellem nordiske naboer det sidste år. En kamp om fiskeressourcer fik Norge sammen med EU at boykotte Færøerne. Det var en stor skuffelse. Jeg ser det i virkeligheden som helt enkelt u-Nordisk.

Men vi skal heldigvis ikke arbejde i fortiden. Vi skal se fremad og finde løsninger i god, Nordisk ånd.

Palmes lidenskabelige engagement for retfærdigheden og sammenholdet varmer efter hans død stadigvæk vores hjerter. Disse værdier er alle tidløse og bør guide os i Norden og i verden.

Tak.