Indledning
Jeg vil benytte lejligheden til at takke den Nordatlantiske Gruppe for invitationen og initiativet til denne studenterkonference om det særdeles interessante tema “Nordatlanten og EU”.
Færøernes forhold til EU er et særdeles centralt politisk spørgsmål. Og dog et spørgsmål, som det politiske system på Færøerne i årtier stort set har forsømt at behandle og forholde sig til. For Færøernes europapolitik og forhold til EU er afgørende for Færøernes fremtid.
Handel og internationalt samarbejde skaber velstand
Vi færinger har skabt vores velstand gennem handel med udlandet, og samarbejde på tværs af landegrænser er en forudsætning for al udvikling.
Færøerne er del af Europa. Europa er Færøernes vigtigste marked og største aftager af vores fiskeeksport. Så for mig er det ikke spørgsmål om Færøerne bør få et tættere forhold til EU. Spørgsmålet er hvordan Færøerne bliver del af EU's fire friheder: Fri bevægelighed for personer, varer, tjenester og kapital. For Færøerne bør få adgang til og anvende de muligheder, som EU samarbejdet giver.
De fire friheder
Vores fiskeprodukter bliver købt og forarbejdet til færdigvarer nede i Europa, og denne værdiforøgelse skaber arbejdspladser og indtægter nede i Europa. En værdiskabelse der burde finde sted i det færøske samfund.
Hvis det færøske erhvervsliv kunne udnytte det store potentiale der ligger i denne værdiforøgelse, kunne Færøernes eksportværdi fordobles. Her taler vi om nye indtægter i milliardklassen til det færøske samfund. Indtægter der kan skabe nye investeringer, nye arbejdspladser og finansiere vores velfærd.
Men skal det færøske erhvervsliv have optimale omstændigheder til at forædle produkter er forudsætningen fri markedsadgang, og mens Færøerne stort set kun kan eksportere halv- og ufabrikerede varer, er der i mange tilfælde told på forædlede produkter. Derfor ser jeg de fire friheder som en forudsætning, hvis vi skal få mere ud af vores fiskeriressourcer og en mulighed for at færøsk erhvervsliv kan operere frit indenfor hele EU, og adgang til et marked med mere end 500 mio. potentielle kunder. Vi er også nødt til at sætte os det vigtige spørgsmål om hvorvidt vores eksport og erhvervsmuligheder på Færøerne afspejler begrænsningerne i adgangen til europæiske markeder.
Som borgere mærker vi måske ikke umiddelbart konsekvenserne af, at Færøerne står udenfor EU.
Men for mig handler EU-spørgsmålet om hvor vil vi hen og hvilket slags samfund skal fremtidens Færøerne være? Hvordan kan skaber vi nye erhvervsmuligheder, nye arbejdspladser og økonomisk vækst? Og hvordan skaber vi et samfund der kan tiltrække flere uddannede?
Den femte frihed – viden
I denne forbindelse er det relevant at fremhæve det som bliver kaldt den femte frihed – den frie bevægelse af viden, hvor idéer, studerende, undervisere og forskere frit kan bevæge sig tværs over landegrænserne. I vores tidsalder er viden det vigtigste råstof og viden skaber værdier. I vores videnssamfund er uddannelse, forskning og innovation en nødvendighed for vækst. På nuværende tidspunkt arbejder den færøske regering med at få de sidste foranstaltninger på plads, så Færøerne bliver en del af EU’s 7 rammeprogram indenfor forskning. FP7 vil give færøske forskere adgang til midler fra EU's forskningspulje på over 300 mia. kr. og adgang til et forskernetværk, som er af uvurderlig betydning.
Det er på tide at Færøerne bliver del af udviklingen der finder sted i Europa. Vi har ikke råd til at stå udenfor. En protektionistisk kurs er ikke hensigtsmæssig for Færøerne. Vi kan ikke lade frygten for EU standse udviklingen af det færøske samfund.
Den færøske Europakurs?
Men der er ingen grund til at lægge skjul på, at der ikke er fuld enighed blandt de færøske partier, om hvilken Europakurs Færøerne skal lægge. Sambandspartiet, (mit parti), ser det som en mulighed, at Færøerne bliver del af det danske EU-medlemskab. Men denne kurs har ikke opbakning fra andre partier.
Men på den anden side så er det tvivlsomt hvorvidt EU overhovedet er interesseret i at give lille land som Færøerne selvstændigt medlemskab. San Marino har haft en ansøgning om medlemskab liggende hos EU i nogle år og ansøgningen er stadig ikke blevet behandlet. Så det er tvivlsomt om EU er interesseret i at give mikrostater medlemskab. Så selvom det skulle ske, at Republikanernes (Tjóðveldisflokkurin) selvstændigheds-projekt skulle lykkes, så ville et selvstændigt EU-medlemskab næppe kunne blive en realitet.
Derfor er den mest realistiske mulighed – i hvert fald på nuværende tidspunkt – at Færøerne forhandler en ny aftale med EU.
Situationen i Nordatlanten
Island har søgt om EU medlemskab. Beroende på resultatet af disse forhandlinger, som meget vel kan munde ud i, at Island får gode indrømmelser på f.eks. fiskeripolitikken, så er det ikke utænkeligt, at det kan forrykke den færøske holdning til EU og måske også den norske holdning. Det kan måske medføre, at EU medlemskabs situationen i Nordatlanten ændres markant.
Uanset om Island bliver medlem af EU, så har Island og Norge en EØS-aftale, som stiller Island og Norge meget bedre end Færøerne i EU regi.
EU udredningen
Den færøske regering er enig om, at en ny Europapolitik er nødvendig. I regeringsprogrammet har vi nedfældet, at Færøerne skal nærmere sig og indgå i tættere samarbejde med EU, og at Færøerne skal blive del af de fire friheder og andre europæiske samarbejder f.eks. indenfor uddannelse, forskning, sundhed og luftfart.
Regeringen nedsatte i foråret 2009 en kommission, som skulle komme med en redegørelse om hvordan Færøerne kan få et tættere samarbejde med EU, og blive del af de fire friheder og andre samarbejdsaftaler indenfor EU. Kommissionen har afsluttet sit arbejde og resultatet vil blive præsenteret inden for 1 – 2 uger. Betænkningen vil uden tvivl komme til at bringe os endnu større viden om vores muligheder med EU. Denne betænkning vil danne grundlag under den videre politiske proces, som gerne skulle munde ud i enighed om, hvordan vores EU-kurs skal være til de kommende forhandlinger med EU. Det er på tide, at Færøerne tager stilling til EU-spørgsmålet.
For mig er det ikke afgørende, hvad barnet skal hedde, når det drejer sig om vores tilknytning til Europa. Det der virkelig har betydning for os er, at vi ikke kun får de 4 friheder, men også den 5. frihed (fri bevægelse af viden) og andre betydningsfulde områder, som har betydning for vores samfund, både i dag og i fremtiden. Det er det vi har taget højde for i vores regeringsgrundlag. Vi har stået i stampe i denne sag alt for længe. Jeg er overbevidst om, at vores forhold til Europa tager et stort skridt i den rigtige retning i denne regeringsperiode.
Tiden er i hvert tilfælde moden til, at vi bliver en meget større del det af den udvikling, som sker i Europa.