Røða løgmans á hátiðarhaldi í Eysturskúlanum 23. oktober, í sambandi við, at tað eru 85 ár síðani Frelsunarherurin byrjaði sítt virksemi í Føroyum.
Kjære venner!
Jeg vil takke for invitationen til at deltage i denne historiske begivenhed. Det er en glede for mig som Færøernes lagmand at give dere en hilsen.
Frelsesarmeen er håpets ambassadør. Med ord og gjerninger har Frelsesarmeen igennem mere end 140 år hjulpet utalige mennesker og gitt dem håp og tro på fremtiden.
Frelsesarmeens stiftere, Willam og Catherine Booth, var pionerer. I Londons mørke gater, hvør nøden var stor og levealdreren skremmende lav, begynte de deres arbeide. De ville formidle at det var håp. At Guds kjærlighet er grenseløs og at alle mennesker hadde lik verdi, og at alle mennesker har mulighet til forandring, utvikling og vekst. “Soup, soap and salvation” eller “suppe, såbe og frelse” var deres slagord. Dette slagord markerer, at hele mennesket er i fokus i Frelsesarmeens arbeide.
Evangeliet og sosialt arbejde går hånd i hånd.
Frelsesarmeen vokste hurtigt og blev en international bevegelse. Også Færøerne blev berørt af det arbeide, som parret Booth startet i Londons gater. Den 23. oktober i 1924 blev Tórshavnar korps stiftet, for 85 år siden. Med denne stiftelse begynte et nyt og farverigt kapittel i færøsk kirkehistorie.
Fra min bardom har jeg mange gode minder fra Frelsesarmeens arbeide. Jeg kan tydeligt huske, at der blev vist film i Frelsesarmeens lokale i Tórsgøtu først i sytti årene. Det var absolut et højdepunkt i uken. Også friluftsmøderne husker jeg tydeligt. Men det var nok marsjeringen fra Tórsgøtu til Vaglið, som var den store fascinasjon for mig som liten gutt. Uniformer, flag, trommer, blåseinstrumenter var en meget fascinerende kombination.
Alle på Færøerne ved, hvad Frelsesarmeen står for. Armeen er for eksempel kjent for søndagsskole, speidere, friluftsmøder, musikk og arbeide for hjemløse. Hvem kan forestille sig olaifesten uden Frelserameens musikk, sang og preken? Dere er en synlig og aktiv del af vores nationalfest. På olaidagen, en time før den store fellessang, når budskabet og musikken tusindvis af færinger.
Siden 1998 har Frelsesarmeen arbeided med hjemløse i Tórshavn. Dette arbeide har jeg meget stor respekt for. Jeg har besøkt Herbergið og snakket med personale og brukerne. Jeg kan lære meget af deres erfaringer.
Behovene er store på dette område, men lad oss være takknemlige for, at Frelsesarmeens arbeide gjør en forskjell. Færøernes Landsstyre har gennem flere år støttet arbeidet økonomisk. Denne støtte er en god investering, en investering i håpets tjeneste. Dette arbeide er et godt eksempel på, at frivillige organisasjoner og den offentlige myndighed kann arbeide sammen og gjøre en forskjell i menneskers liv.
Et nyt kapittel Frelsesarmeens historie begynner i morgen. Den tidligere pub “Kaggin” er blevet rusfri og bliver innviet til arbejdet med hjemløse og rusmisbrukere.
Jeg ønsker dere hjertelig til lykke med de 85 årene siden stiftelsen.
Tak for deres indsats for det færøske samfund. Gud velsigne dere!