Í røðuni greiddi løgmaður m.a. frá týdninginum, sum árabáturin hevur havt fyri føroyska samfelagið og hvønn leiklut kappróður hevur fyri nútíðar samfelagi. Kappróður savnar fólk og við kappróðrinum varðveita vit okkara mentanarv.
Kære arrangører, deltagere og gæster – Góðu landsmenn.
Det bliver sagt, at vi færinger bliver født med årer i hænderne. For robåden har gennem historien haft uvurderlig betydning for det færøske samfund og har en central rolle i den færøske kultur. Robåden har været uundværlig for færingerne. Den har i århundreder været stort set det eneste transportmiddel til at fragte mennesker og varer mellem øerne og bygderne.
Som naturfolk, hvis skæbne altid har været tæt knyttet til havet, har båden haft afgørende betydning for det færøske folks eksistens og har dannet fundamentet for fiskeri og grindedrabet.
Vilkårene var hårde. Havet er uforudsigeligt, og naturen nådeløs. Strækningerne var ofte lange og fulde af strabadser. I århundreder var færingernes eneste handelsmulighed den kongelige handel i Tórshavn, og fra Mykines i vest eller Sumba i syd har turen været lang og udmattende. Man måtte derfor udvælge de bedste roere til disse lange og anstrengte ture.
I takt med samfundets udvikling har robådens betydning forandret sig. På transportområdet har færger og bilen afløst robåden, og nu kan der ikke kun køres over og gennem fjeldene, men også under sunde og fjorde. I fiskeriet er robåden for længst blevet erstattet. I første omgang af motorbåde og sejlskibe, og i dag udgør den færøske fiskeflåde nogle af verdens mest moderne fiskerifartøjer.
Dog har robåden ikke udspillet sin rolle i nutidens færøske samfund. For robåden er stadig en del af vores identitet og kultur.
Men traditioner skal ikke tynge os og være en byrde. Traditioner skal styrke os. En kulturarv skal ikke kun bevares, den skal bruges og vedligeholdes. Den binder fortid og nutid sammen og beriger vores identitet og samfund. For fattigt er det historieløse samfund, for i historie forstår vi nutiden og os selv.
Og kaproning er en del af det moderne færøske samfund. Kaproning er Færøernes nationalsport og er hovedattraktion ved by- og bygdestævnerne og kan hver sommer tiltrække tusinder af mennesker – ikke kun på Færøerne. Gennem interessen for robåden, teknikerne der kræves for at ro en båd og færdighederne til at bygge en robåd, holdes vores stolte traditioner og kulturarv i live og bliver den en del af vores dagligdag.
Alle os, som har dyrket kaproning, deler som regel de samme minder. Vi kender præmisserne og kan bruge den ballast, kaproning giver i livet. Svien fra vablerne i hænderne og sårene nederst på ryggen, den første tid indtil huden er blevet hærdet. Måneders hård træning der skal udmønte sig i minutters koncentrerede og fokuserede kraftanstrengelser. Og intensiteten ved startlinjen. Når man med spænding og nervøsitet ventede på startskuddet, mens startdommerne forsøgte at dirigere bådene i flugt - så ingen skulle få fordel af at ligge foran ved start.
Men ikke mindst sammenholdet. For sammenhold må der være i en besætning. Kaproning er et indbegreb af samarbejde (teamwork). Det er derfor ikke så mærkeligt at god ro takt på færøsk er synonym for godt samarbejde.
Som robåden er del af den færøske kultur, er det at søge ud i verden en del af den færøske identitet. Vores forfædre søgte ud i havet for at finde lande.
Færingerne har altid været et søfarende folk, og det siges, at der findes en færing i enhver havn. Men i takt med samfundsudviklingen har færinger de sidste hundrede år i stigende grad søgt ud i verden for at tilegne sig uddannelse og erfaringer. Vores samfund har haft stor gavn af denne lærdom og disse erfaringer. Vi kan også glæde os over, at en stigende del af den færøske ungdom får uddannelse og arbejdserfaringer i udlandet. For denne lærdom og disse erfaringer har stor betydning og kommer at få afgørende indflydelse for udviklingen af vores samfund. Det er også mit og regeringens inderlige ønske, at så stor del som muligt af den færøske ungdom vil og finder anledning at vende tilbage til Færøerne. Samfundet har brug for disse hænder og hoveder. Regeringen vil også gøre, hvad der er i vores magt, at få så mange som muligt at vende tilbage.
Færinger rundt omkring i verden, ikke mindst her i Danmark, finder sammen i foreninger og står sammen om en række aktiviteter. Aktiviteter, som har sit udspring i vores fælles kulturarv og gennem disse aktiviteter opretholdes vores færøske identitet. Vi kan også glædes over, at disse arrangementer tiltrækker folk, også folk af ikke-færøske herkomst. Det være sig ægtefæller og andre med tilknytning til Færøerne og interesserede. Dermed knytter vores fælles interesse og tilknytning os sammen. Den gør os til et fællesskab tværs over landegrænser og giver os et fælles ejerskab trods vores forskellige baggrunde og hjemstavne.
Og der skal være plads til alle. For kultur og identitet skal knytte folk sammen - ikke skille ad og udstøde folk. Ingen skal tage forret til den færøske identitet og kultur. For den tilhører alle os, der føler en tilknytning. Det er mit håb, at alle der har et ønske eller en længsel skal kunne tage den færøske identitet til sig. Lad os respektere vores forskellighed og lad os glædes over vores mangfoldighed.
Jeg vil til slut benytte lejligheden at takke arrangørerne. Jeg takker for denne invitation. Det er en ære at få lov til at åbne Færø Regattaen.
Jeg vil takke Neystið for dette initiativ og jeres arbejde for at fremvise vores kulturarv. Jeg vil ønske jer held og lykke med jeres fremtidige aktiviteter og håber, at færinger i Danmark forsætter det gode samarbejde og forsat finder nye måder at fremvise den færøske kulturarv.
Hermed erklærer jeg Atlantic Airways Færø Regatta 2009 som åben.
Kaj Leo Johannesen
lagmand