27. oktober luttók løgmaður á toppfundi í Stokkhólmi millum norðurlendsku forsætisráðharrarnar, andstøðuleiðarnar og stjórnarleiðarnar í teimum sjálvstýrandi londunum. Evnið fyri fundin var leikluturin hjá norðurlondum í ES-samstarvinum.Á røðarapallinum bar løgmaður m.a. fram, at hóast flestu Norðanlond hava valgt at standa uttanfyri ES, eru broytingar kanska ávegis. Fiskivinnupolitikkurin hjá ES hevur spælt fallit, men ES er farið undir at endurskoða sín fiskivinnupolitikk. Løgmaður bar fram ynski um, at Norðurlond ávirka fiskivinnupolitikkin hjá ES. At enda kom løgmaður við einari sterkari áheitan um, at Føroyar, Grønland og Áland verða tikin við í norðurlendska samstarvinum, á jøvnum føti við hini londini.
Fru. Præsident
EU er i konstant forandring. Nye traktater og nye medlemslande har set dagens lys i EU. Men vender vi øjnene mod de nordatlantiske lande, ser situationen væsentlig anderledes ud. Denne del af Europa har endnu ikke valgt at integrere sig i EU. Grønland, Island, Norge og Færøerne har til dato valgt EU-medlemskab fra. Forandringer er måske på vej.
Vores forskellighed i forhold til EU, skal ikke forhindre os i at stå fast ved det, som virkelig har betydning: At promovere og pusle om de nordiske kerneværdier. De nordiske lande må ved enhver lejlighed være parat, når vores demokrati, velstand, menneskerettigheder, ligestilling, frisind eller miljø, bliver truet.
De fleste her i salen er nok enige om, at reguleringen af EU's fiskeripolitik har været en stor fiasko. At 88 % af fiskebestandene i EU er overfisket og 90 % af alle torsk i Nordsøen fanges, inden de gyder, er en trist kendsgerning og skræmmende læsning for en stolt fiskerination som Færøerne.
Det er en glædelig nyhed, at EU har i sinde at revurdere sin fiskeripolitik. Fordi en revurdering er højst nødvendig.
EU-kommissionen har for nylig udsendt en Grønbog, som skal til politisk debat. I Grønbogen bliver der lagt op til, at EU's regioner får større mulighed for at rådgive EU's organer i Bruxelles, når fiskeripolitikken skal fastlægges. At regionerne får større indflydelse er opmuntrende. Forhåbentlig kan EU's regioner være med til at sikre, at der også i fremtiden er fisk at fange i havet, en beskyttelse af havmiljøet, og en nødvendig tilpasning af fiskerflåden, så vi får et moderne, enkelt og bæredygtigt system for forvaltning af fiskeriet i EU, som kan holde et godt stykke ind i det 21. århundrede.
Det kan være meget svært at forstå, at vi i nordisk regi ikke har større indflydelse på EU’s fiskeripolitik, når vi råder over så enorme ressourcer i europæisk sammenhæng. Derfor sætter vi nu stor pris på at Nordisk Ministerråd har besluttet, at være en mere aktiv spiller, når det kommer til vores store fælles spisekammer. Det er min vision, at vi – gennem de nordiske medlemslande – skal have lige stor indflydelse som Spanien, Portugal, Frankrig og England på EU’s nye fiskeripolitik.
For Island, Færøerne og Grønland tegner en ny dagligdag med store fragtskibe fra store nationer som Kina og Rusland i vores farvande. Som resultat af klimaændringer er Nordøst og Nordvest Passagerne åbnet. Det kan komme til at betyde en markant øgning af skibstrafikken i Nordatlanten.
En øget skibstrafik i Nordatlanten kan stille os over for enorme sikkerhedsmæssige udfordringer ved havari og udslip. Vores ressourcer på dette område er ikke gearet til store redningstiltag, hvorfor det bliver nødvendig at forene og løfte i fællesskab i Vest Norden. Når dette ikke er tilstrækkeligt, må vi praktisere de nordiske værdier, når det kommer til samarbejde og sammenhold. Lad mig slå fast, at vi på Færøerne er fortrøstningsfulde, fordi Nordens stærke miljøbevidsthed beroliger os Vest Nordiske lande i en tid under forandring.
Vi i Norden råder over et meget stort geografisk område med bl.a. store ressourcer i havet. Jeg har et stort ønske om, at det nordiske samarbejde kommer til at omfatte 8 ligeværdige lande og ikke som nu 5 lande og 3 områder. Dette vil styrke Norden i forhold til EU.
Tak
