Globaliseringen, finanskrisen og den nordiske velfærdsmodel
Hr. præsident
Finanskrisen har rystet verdenen, og har indtil videre kostet utallige milliarder af kroner. Men finanskrisen er kun en af mange af dagens kriser på verdensplan – vi har klimakrise, fødevarekrise og ressourcekrise, bare for at nævne nogen.
Fælles for disse kriser og udfordringer er, at den enkelte nation ikke kan være alene om løsningerne. Det drejer sig om globale udfordringer med globale løsninger. Her bør vi samle de nordiske kræfter, således at vi kan stå sammen ikke bare om fordelene, men også om at finde fælles løsninger, som er nødvendige, når problemerne viser sig.
Det er vores opgave som politikere at sikre fælles forståelse for de relevante årsagssammenhænge, for siden, på baggrund heraf, at finde de bedste løsninger.
Globaliseringen
Globaliseringen sammen med den intensive teknologiske udvikling har skabt betragtelig velstand gennem øget samhandel, information og kommunikation mellem landene. Der har været betydelige forskydninger i arbejdsstyrken, og behovet for øgede kompetencer har været medvirkende til omskoling og videreuddannelse af arbejdskraften til gavn for merudvikling.
Kulturelt er vi også blevet rigere med større udbud af kulturelle tilbud, samtidig med en øget harmonisering, idet de samme tilbud efterhånden findes overalt.
Globaliseringen har således givet os fordele, men der er også ulemper, som vi i så overvældende grad har oplevet i den sidste tid.
Som de fleste andre lande har vi på Færøerne udarbejdet fremtidsvisioner og strategier, hvor målet er at sikre kompetenceudviklingen og styrke konkurrenceevnen, således at vi gennem globaliseringens muligheder kan være blandt de forreste nationer i velfærd for vores borgere.
Men i denne iver efter at fokusere og udnytte de nye globale muligheder, har vi glemt globaliseringens svage sider – den anden side af globaliseringens tveæggede sværd, hvor udviklingen i finanssektoren er gået hurtigere end etableringen af de systemer, der skal sikre, at vi ikke kollektivt mister styringen af udviklingen. Vi har forsømt at udvikle samsvarende internationale reguleringssystemer.
Det er her, vi må sætte ind med samarbejde mellem landenes finanstilsyn, således at overvågningen gør det muligt at sætte ind på et så tidligt tidspunkt, at mulige kriser fanges i begyndelsesstadiet.
Finanskrisen
Bankernes internationale aktiviteter har medført enorm vækst i den enkelte banks vækstmuligheder, der rækker langt udover det enkelte lands økonomiske formåen, hvis bankerne skulle komme i en situation med manglende likviditet.
Krisens følgevirkninger har været begrænsede for Færøernes, fordi de gunstige forbrugsmuligheder begyndte relativt sent. De var ikke mere end kommet i gang, før bankerne begyndte at stramme tøjlerne igen.
Vores pengeinstitutter har derfor stort set undgået at overfinansiere boliger m.v. Derudover er vore pengeinstitutter omfattet af den danske ordning om finansiel stabilitet. Hermed skulle de færøske pengeinstitutter være godt rustet til at modstå fremtidens udfordringer.
Nu hvor alle er så optaget af finanskrisen, må vi ikke glemme de øvrige globale udfordringer.
På Færøerne fokuserer vi meget på at optimere energiforbruget i fiskerierhvervet og i opdrætserhvervet. Det er vigtige økonomiske og miljømæssige foranstaltninger, og på flere af disse områder har vi udviklet innovative energibesparende løsninger.
Den nordiske velfærdsmodel
Den nordiske velfærdsmodel er kendt verden over. Den har vist sig at være en af hovedårsagerne til, at norden som region klarer sig så godt på mange områder. På verdensplan er vi blandt de førende lande, når det gælder konkurrenceevne, teknologi og kreativitet.
Men vi må være opmærksomme på, at vi ikke overser kilderne til den nordiske succes og forsømmer at udvikle disse, nu den økonomiske vækst ser ud til at reduceres betydeligt. Udfordringen bliver at få en fornuftig samfundsøkonomi, som ikke går på kompromis med vores velfærdsmodel.
Gennem tryghed, som bl.a. omfatter social sikkerhed, hjælp i arbejdsløshedssituationer, i sygdom og gennem stabilitet i alderdommen, ligger vores styrker. En social sikkerhed, som gør at alle har lige adgang til uddannelse. Denne sociale sikkerhed er medvirkende til, at folket har overskud til at være kreative og innovative. Dette er vigtige forhold i vores trivsel som også vores virksomheder drager stor nytte af.
Med vores fælles nordiske værdier har vi en god platform til at udvikle de nordiske lande.
Vi må ikke sætte velfærden over styr på grund af kortsigtede økonomiske udfordringer.
Afslutning
Den vigtigste opgave, som beslutningstagerne står overfor, er at identificere de mønstre og sammenhænge som skaber globale kriser. Kun på denne måde er det muligt at udvikle holdbare og fælles løsninger.
Det er nødvendigt med en mere bæredygtig økonomi. Det kortsigtede fokus på aktionærernes profit må afløses af løsninger, som er bæredygtige på langt sigt. Fokus må flyttes fra shareholder til stakeholder.
Det vil Færøerne meget gerne være med til.