Løgmaður á toppfundinum hjá Norðurlandaráðnum
Løgmaður Kaj Leo Holm Johannesen hevur í dag hildið røðu á toppfundinum hjá Norðurlandaráðnum, sum verður hildin í Reykjavík í hesum døgum.
Evnið fyri toppfundin er “Grønur vøkstur – vegurin úr kreppuni.”
Stuttur samandráttur av røðuni:
Løgmaður vísti á, hvussu stórur partur av føroyska innflutninginum er olja, og at tað hevur stóran samfelagsbúskaparligan týdning at minka oljuinnflutningin. Løgmaður greiddi frá orkuætlanum í Føroyum og vísti á, at nógvir orkumøguleikar eru í føroysku náttúruni.
Vatnorka, “pump-to-storage”-loysn og møguleiki fyri elbilum varð nevnt.
Málið er, at 75% av elframleiðsluni í 2020 skal vera úr varandi orkukeldum.
Løgmaður legði at enda dent á, at norðurlendsku londini hava ábyrgd av at ganga á odda í teirri burðardyggu menningini.
Røðan:
"Grøn vækst - vejen ud af krisen"
Hr./fru præsident!
Vi ønsker at tage vores del af det globale ansvar for, at reducere udslippet af drivhusgasser og for Færøerne er grøn vækst også en afgørende faktor for, at skabe en bæredygtig økonomi, fordi de ustabile oliepriser skaber store udfordringer for vores samfund. I 2008 udgjorde import af olie hele 24 % af vores eksportværdi, mens den var 16 % i 2009. Det har stor betydning for vores økonomi, at få en så stor del af vores eksportværdi, som olieimporten udgør, reduceret og under mere stabile forhold.
***
Set udefra er de nordiske lande meget ens, men med vidt forskellige naturlige og erhvervsmæssige forudsætninger, og disse giver sig udslag i en bred vifte af innovative grønne løsninger. På Færøerne er det især vejret og de geografiske forhold, fiskeriet og søfarten som skaber efterspørgsel efter grønne løsninger, og indenfor disse rammer bliver der skabt talrige nye, især tekniske produkter, som kan indfange, lagre og spare energi.
Færøerne er velsignet med enorme naturkræfter, vi har storm, regn og bølger. Masser af energi, men at tæmme disse kræfter, og at lagre dem så de er til rådighed når vi ønsker det, er en stor udfordring.
Den teknologiske udvikling indenfor vindkraft er nu kommet så langt, at man uden problemer kan opsætte vindmøller på Færøerne. En løsningsmodel til at få optimal udnyttelse af vindkraften, og som der er meget store forventninger til, er ”pump-to-storage” løsninger, hvor vand som bliver brugt i el-produktion, bliver pumpet tilbage i vandreservoirerne med vindkraft, og således skaber et grønt energigivende kredsløb. ”Pump-to-storage” giver frihed til at føre både vand og vindkraft ind på nettet samtidig når forbruget er højest, og til at lagre vindkraften i vandet om natten når forbruget er lavere.
***
En anden mulighed er at styre elforsyningen, således at forbruget tilpasses den grønne produktion. Vores el-forsyningsselskab SEV og danske DONG-energy har således indgået GRANA-samarbejdet, som bl.a. går ud på at udvikle og teste et ”smart-grid” system, som hjælper brugeren med at optimere sit elforbrug. Det kan f.eks. foregå ved at systemet overtager styringen af elektriske installationer, og tænder og slukker apparater på mest økonomiske vis, samt med økonomiske styringsværktøjer, som opmuntrer forbrugeren til grønt forbrug.
El-biler vil også indgå i det intelligente el-net. El-biler bliver overvejende opladet om natten, når de almindeligvis står stille. De er således med til at lagre grøn energi, blot ved at være tilsluttede, og med den kraftige elektrificering af samfundet, som vi kommer til at se i de kommende år, vil elbilerne udgøre en stadig vigtigere del i stabiliseringen af den grønne energi. Det intelligente net vil desuden muliggøre en prisdifferentiering, som kan tilskynde brugerne til at oplade bilerne når det passer bedst ind i den grønne elforsyning.
***
Norden ønsker at være i front med udvikling og afprøvning af ny grøn teknologi, og vi deltager allerede i et vestnordisk el-bilprojekt. Færdselsmønstret, afstandene og vejret på Færøerne er som skabt til at teste el-biler.
Frygten for at stå uden strøm kan i dag afholde folk fra at skifte til el-bil. Derfor er vores politiske mål på Færøerne, at vi skal være det første land i verden med en komplet udbygget offentligt tilgængelig infrastruktur til el-biler, så folk kan føle sig trygge ved at vælge grøn transport.
***
Færøerne har ambitiøse mål for udvikling af vedvarende energi, som i dag udgør ca. 45 % af Færøernes elforsyning. Udbygningen af alle kilder til vedvarende energi skal sikre, at grøn energi i 2020 udgør 75 % af det samlede elforbrug, med en samtidig væsentlig reduktion af brug af olie til opvarmning og transport. Og Færøernes elforsyningsselskab SEV har den langsigtede målsætning at grøn el produktion i 2040 når op på100 %.
Naturkræfterne er så rigelige, at de opmuntrer til at udvikle og teste flere andre løsninger, der iblandt tidevandsenergi, bølgekraft, solenergi og havstrømme. Det er klart, at disse områder kræver specialkompetencer, finansiering og forskning, som vi ikke har mulighed for at tilvejebringe alene, og jeg ser derfor frem til et intensiveret nordisk samarbejde omkring udvikling af grøn energiproduktion også på disse felter.
***
En vellykket satsning på grøn vækst skaber større indenlandsk efterspørgsel, reducerer importen af olie væsentligt, forbedrer konkurrenceevnen for vores primære erhverv og giver disse virksomheder – som en afledt effekt – en grønnere profil på markedet. Samtidigt reduceres vores CO2 udslip betydeligt. Udfordringen er, at vække interesse for vores initiativer udenfor Færøerne, så de også kan øge vores eksportindtægter.
I Norden har vi ren natur, vi har rige samfund, fred og en veluddannet befolkning. Vi har kort sagt verdens bedste betingelser for at værne om miljøet, og for at gå forrest i den bæredygtige udvikling. Vi er allerede rollemodeller i verden, og med det følger et ansvar for til stadighed at gå i front. Og lever vi op til vores ansvar sikrer vi samtidig den grønne vækst, både hos os og ”World-wide”.
Kaj Leo Holm Johannesen, lagmand